Velkommen til Aabybros nye køreskole

Vi er byens nye køreskole, som holder omkostningerne nede og sikrer dig som elev den bedste pris uden af gå på kompromis med kvaliteten.


I 2025 lever man udelukkende af glade kunder. Det ved vi – og det forpligter naturligvis!!!

Pakker og priser

Anne & Christoffers Køreskole - logo uden tekst
Anne & Christoffers Køreskole - logo uden tekst

Alle lektioner har en varighed af 45 minutter.
Prisen for alle tre pakker er eksklusiv omkostninger til Færdselsstyrelsens prøvegebyr, lægeerklæring, førstehjælp, ANT-kursus etc.


Vores priser for det ekstra:
• Ekstra køretime :: 500 kr.
• Leje af bil til ekstra køreprøve :: 550 kr.
• Ekstra teorilektion :: 350 kr.
• Ekstra 120 dages online undervisningsmateriale :: 275 kr.
• Booking af ekstra prøver :: 0 kr.

Krav

For at starte på kørekort til bil, skal du være fyldt 16 3/4 år – altså 16 år og 9 måneder. Du skal også have adresse i Danmark, men du behøver ikke være dansk statsborger.
Du skal også…..

aflevere en ansøgning om kørekort. Den klarer vi for dig hos Anne & Christoffers Køreskole. Men du skal skrive den under, når vi har teori første gang.

  • have en lægeerklæring – lav aftale med lægen i god tid og fortæl dem, at du starter på kørekort.
  • have et pasfoto – det tager vi for dig, når vi mødes første gang, og det er med i prisen.
  • gennemføre et kursus i førstehjælp. Har du traktorkørekort, behøver du det ikke, men hvis du har knallertkørekort, er det med 99% sikkerhed ikke førstehjælp nok.

“føre regnskab” med undervisningen, men det skal vi også, så vi har papirer og instrukser klar, når vi har teori første gang.

Læs mere hos Færdselsstyrelsen – her kan du også blive klogere på reglerne for 17-årige.

Hvordan foregår det?

Det er faktisk en livsbegivenhed at tage et kørekort. Det ved vi godt, og vi gør derfor vores yderste for at skabe de bedste rammer for dig og dermed bidrage til tryg læring og beståede prøver. Hos Anne & Christoffers Køreskole åbner vi med små hold på maks. 6 elever.

Når du har tilmeldt dig, bliver du kontaktet direkte af køreskolen. Vi skal bl.a. sikre os, at du opfylder kravene for at få et kørekort og vi skal bruge dit CPR-nummer, så vi kan oprette din ansøgning og booke dine prøver.

Forløbet gennemgås i fællesskab, når vi har teori første gang. Det er vigtigt, at alle ved, hvad det indebærer at tage et kørekort.
Men i hovedtræk skal vi mødes til teori 8 gange. Senest efter tredje teori skal vi en tur på manøvrebane (kravlegård), så du kan lære det mest grundlæggende. Herefter er du klar til at modtage undervisning i bilen ude i trafikken – altså have køretimer.

Efter første køretime bliver undervisningen et miks mellem teori og kørsel. Hvor køretimerne skal starte og slutte, aftaler vi individuelt, men køretimer ligger som udgangspunkt inden for normal arbejdstid kl. 8-16. Du skal dog påregne kørsel uden for dette tidsrum også, da der også er krav om fx kørsel i mørke.


Undervejs i forløbet har du adgang til et undervisningsmateriale online, som du kan øve på pc, tablet eller mobil. Du kan se og læse, eller du kan se og lytte – valget er dit. Når vi mødes til teori gennemgår kørelæreren al den teori, som lovgviningen siger. Næsten al teorien er også pensum til teoriprøven. Det er i den forbindelse vigtigt at pointere, at der i sagens natur er en del stof, der skal læres. Det er altså ikke “bare lige…”


Både når vi har haft teori, været på bane eller haft køretimer, skal både elev og kørelærer underskrive i en lektionsplan, så indhold, tidspunkt og varighed kan dokumenteres. Det hører du meget mere om i løbet af de første teoritimer.


Undervejs i forløbet skal du også tage et førstehjælpskursus hos fx Røde Kors, ungdomsskolen e.l.
Når vi har haft teori nogle gange, vil du få oplyst tid og sted for din teoriprøve. Umiddelbart når den er bestået, booker vi tid til en køreprøve.


Når du kommer til teoriprøve, har du 2 køretimer tilgode. Dem planlægger vi, så tidspunktet giver mening i forhold til køreprøven. Inden køreprøven skal vi på køreteknisk anlæg (glatbane).
Som afslutning på det hele er selve køreprøven, og bagefter har du et kørekort!

Kørekortkoder

Der er tre muligheder/typer, når det handler om B-kørekort, altså til almindelig bil.

Kort uden kode tages på en køreskole, som tilbyder kørsel i skolevogn med manuelt gear. Man kører sin banekørsel i banebil med manuelt gear og køretimerne i skolevognen med manuelt gear. Den går man også til køreprøve i, og så får man et kørekort, der gælder til biler med både manuelt og automatgear.
Kørekortet med kode 78 gælder kun til biler med automatgear. Banekørslen er sikkert i bil med manuelt gear, men alle køretimerne foregår i skolevogn med automatgear, og det gør køreprøven også. Man må efterfølgende ikke køre bil med manuelt gear.
Den nyere kode 148 er en slags fusion mellem de to andre. Det er den model, som vi anbefaler elever at gå efter. Man skal som elev køre i bil med manuelt gear i minimum 7 lektioner. Der er 8 på bane i bil med manuelt gear, men reglen er, at kun de 4 af lektionerne på bane må tælle. Derfor skal man også have 3 af sine køretimer i en bil med manuelt gear ude på vejen

Anne & Christoffers Køreskole har samarbejde med nogle søde kolleger, som gerne vil køre 3 lektioner med vores elever i deres vogne. Det koster ikke ekstra for eleven, men når det sker, må køreprøven aflægges i skolevogn med automatgear – altså vores egen, som du på det tidspunkt kender godt. Kørekortet kommer til at gælde BÅDE til kørsel med manuelt gear OG kørsel i bil med automatgear.

Som frakendt generhverver eller elev med kørselsforbud er der intet krav om at bilen skal være med manuelt gear, hvis det oprindelige B-kørekort eller andet kørekort senere er aflagt i en bil med manuelt gear. Derfor vil det ofte være en “nem” løsning at gå til køreprøve i vores skolevogn.

Om køreskolen, kørelæreren og skolevognen

Kørelæreren her!

Jeg hedder Christoffer og er kørelærer i Anne & Christoffers Køreskole.
Jeg er født i 1976 og har i sagens natur mange år på vejene bag mig.

Uddannelse:
– Folkeskolelærer med vægt på bl.a. undervisning af voksne og elever med særlige behov.
– Godkendt kørelærer, så jeg må uddanne nye bilister – altså “lave kørekort”.
– Særlig godkendt kørelærer, så jeg må uddanne nye kørelærere.

Her er skolevognen! →
Det er en Hyundai Kona EV.
Vi har valgt en elbil for at holde omkostningerne nede og dermed sikre billigst mulige kørekort til vores elever.
Elbil betyder automatgear. Derfor vil der på kørekortet stå enten kode 78 eller 148. Hvis du som elev tager tre køretimer hos en kollega med manuelt gear, må du gå til køreprøve i vores med automatgear. Efterfølgende gælder dit kørekort til både manuelt og automatisk gear. Læs mere om dette her…
Bilen har en fantastisk praktisk størrelse, så den er nem at komme om hjørner med, parkere, vende osv. Men samtidig er den meget komfortabel at køre i og spækket med alskens udstyr, som virkelig giver både elev og kørelærer følelsen af at køre i en noget større bil. Glæd dig – den er virkelig en oplevelse værd!

Udtalelser fra Christoffers tidligere elever…

“Jeg kan helt klart anbefale Christoffer, som har været min kørelærer. Jeg har været igang med kørekort tidligere men gennemførte ikke – det gjorde jeg nu! Jeg har været rigtig glad for både undervisning og køretimer – det har bare været en fornøjelse!”

Katja LN

Kørekort i 2024

“Jeg havde Christoffer som kørelærer, som var en fantastisk oplevelse, fyldt med humor og dermed blev det meget hyggeligere undervisning “

Tamino GK

Kørekort i 2024

“Jeg kan klart anbefale Christoffer som kørelærer! Jeg var meget nervøs for at køre, men blev hurtigt tryg og følte mig godt vejledt. Han er tålmodig og gør læring nemt og effektivt. Det var alt i alt en virkelig god oplevelse!”

Maya A

Kørekort i 2024

Tilmelding

Udfyld formularen herunder – så kontakter vi dig hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!

[forminator_form id=”46″]